| HORRORCOMIX | -PRÆSENTERER DRONNING MARGRETHE VON DONNER UND BLITZ |
100 siders topunderholdning! Pris kr. 149.85. Kun i dette nummer af Horrorcomix! ISBN 87-989612-0-9 4Skriv til den forhenværende Søren Mosegaard
4Søren Mosegaards genfærd hjemsøger MySpace 4Mosegaard-citater om kristendommen
|
DRONNING MARGRETHE VON DONNER UND BLITZ Læs 1. kapitel Skannet efter romanens originale sider
4Køb Dronning Margrethe von Donner und Blitz © Søren Mosegaard og Horrorcomix 2003
DRONNING MARGRETHE VON DONNER UND BLITZ 1. kapitel
PROLOG "Godaften frue, vi er rejsende i aktiv dødshjælp – må vi
forstyrre et øjeblik?" Hun åbnede døren på klem og kiggede ud. Et lyn oplyste tre skikkelser i kitler og kirurgmasker. På vejen
holdt en ambulance. "De ... De må være gået forkert," stammede hun. "Næppe – det er da fru Ann Cunningham, ikke?" "Joh, men-" De sparkede døren op, kørte en båre ind i entréen ... hun løb
hen efter telefonen, men strømmen var gået, og hun snublede i mørket
... nogen greb hende, spændte hende til båren, klippede natkjolen op.
En sygeplejerske trak en nødgenerator ind i stuen. En læge fulgte
efter med en stor trykkoger. "NEJ!" "Så så, fru Cunningham, nu er det snart overstået." "Min – min mand kommer lige om lidt!" "De har desværre ikke længere nogen mand." Hun mistede kontrollen over sin blære. "Penge! Jeg har masser
af penge! Jeg-" "Ssh," afbrød sygeplejersken. "Det er næsten ikke
værre end at få taget polypper – vi trækker forsigtigt hjernens
smertecenter ud gennem næsen..." Lægen nærmede sig med en rusten metalkrog i hånden. Han bøjede
sig over hende. "Så De vil ikke mærke spor, når vi koger Dem. Ønsker De bind
for øjnene?" -- Mens fru Cunningham nøje overvejer dette spørgsmål, vil jeg stille
Dem om et andet: Hvorfor lige hende? Hvorfor ikke ... Dem? Skyldes det forskelle i ægteskabelig status?
Socialgruppe? Arv eller miljø? Nej! Det drejer sig om noget langt mere simpelt: Held! Denne flygtige egenskab, der skiller vinderne fra taberne – nogle
har det, andre har det ikke! -- Og hvad med Dem – har De det? Åh, er det sandt? Det er jeg ked af at høre! Men hvis De følger vejledningen her i bladet, garanterer jeg,
at heldet vender, og De får opfyldt alle Deres ønsker inden fem uger:
Vind 10 millioner dollars! Se Danmarks nye kronprinsesse nøgen!
Bliv mere berømt end John Travolta! Løs Deres familieproblemer! Få
større bryster, længere penis, ny kæreste, doktorgrad, Porsche,
karriere, samt svar på livets og dødens største spørgsmål! Madames
et Messieurs, hvis den slags har Deres interesse, så skynd Dem nærmere
– det urimelige tager et øjeblik, det umulige et kvarter, og jeg
tror, De vil synes om prisen: Gratis! Tvivler De? Jo jo, det kan jeg se, De gør, og det skal De ikke skamme Dem over,
det er godt at være skeptisk – hellere det end en tegnestift i
øjet, som min gamle far altid sagde, Gud bevare hans sorte sjæl - og
jeg tror såmænd også, jeg kan fortælle Dem, hvorfor De er
skeptisk! Jeg tror, De kan være blevet skuffet ved tidligere
lejligheder. Jeg tror, De kan have ladet Dem vildlede af et lille ord
uden på bladet: Roman! Men jeg vil ikke lyve for Dem - om et øjeblik vil vi afsløre
sexskandalen i den danske kongefamilie, og uden det her lille trylleord
ville hele redaktionen ryge lige lukt i tugthuset. Så har De købt
bladet i håb om skønlitterære fantasterier, bør De straks gå
tilbage til den flinke dame i kiosken og forlange nedslag i prisen.
Imødekommes det ikke, kan De klikke ind på www.horrorcomix.com,
hvor et bundsolidt nigeriansk advokatfirma vil hjælpe Dem med at rejse
erstatningskrav mod forretningen for falsk reklame. Og dermed har De allerede taget første skridt på vej til at få alt
for ingenting! De har taget første skridt på vej til at blive – heldig! -- Men for Ann Cunningham er det desværre for sent. De dygtige læger
har netop afsluttet operationen – der uheldigvis mislykkedes totalt
– og uvejret over hendes hus raser ud mod kysten, krydser Atlanten i
kølvandet på en 140.000 tons luksusliner, fortsætter op gennem Europa
og ender i en dyster tordensky over den odenseanske restaurant Tårnet. I et lejet loftskammer under restaurantens spir sidder Søren
Mosegaard, alder 46, fraskilt, engang skandaleombrust kunstner og
forfatter, i dag fattig freelancer på diverse aviser, konstant på jagt
efter historien, som han drømmer om at få trykt på verdens
dårligste papir i det berygtede kunsttidsskrift Horrorcomix. Og Søren Mosegaard vil snart få mere succes, end han nogensinde har
drømt om – ja, inden vinteren er over os, vil han holde hele Danmarks
fremtid i sine hænder. Men allerførst har han et grimt møde med skæbnen. Lad os høre, hvad han selv har at sige, fem minutter før han løber
seriøst tør for ... held! © Søren Mosegaard og Horrorcomix
4Læs DRONNING MARGRETHE VON DONNER UND BLITZ - den nye terror-roman om kongehuset!
|
|
|
|
Læs 1. kapitel af Dronning Margrethe von Donner und Blitz Maskinskrevet, kopieret på Horrorcomix' legendarisk dårlige papir - og solgt i kæmpeoplag. |
Sex, sandhed og sensationer bag romanen Seneste nyt om Dronning Margrethe von Donner und Blitz: Royale afsløringer, trusler, medier og retssager. Plus Nordens største litterære web-projekt, Kirsten Sagaen! |
||||
|
Video 56k (Real Player). Se og hør klippet fra Dronning Margrethe von Donner und Blitz! Se det også i ADSL-kvalitet på bonus-cd'en, der følger med romanen. Scenen er filmet af romanens hovedperson. |
|
Sådan lyder løfterne fra Japans mest hippe religion! Følg anvisningerne i Dronning Margrethe von Donner und Blitz og få dig en ny kæreste - eller vind en Porsche! Mere... |
|||
|
Klik dig ind i en vaskeægte undergravende organisation Du har måske læst om Snow White Foundation i Uhyret fra Betlehem. Læs mere her. |
|
Eventyr, skønhed og guerillakunst Søren Mosegaard havde en international karriere som billedkunstner, før han blev forfatter. Nu spiller hans billeder en rolle i Dronning Margrethe von Donner und Blitz. |
|||
![]() |
Selvom det slet ikke er jul! |
Tjek Republikanerne - Danmarks nye politiske parti! Brænd Grundloven! Skriv til kronprins Frederik! Spar formuer! Vind præmier! |
![]() |
Og glem ikke at byde på Danmarks mest berømte bibel Den brændte bibel er anmeldt for blasfemi og udstillet på anerkendte kunstudstillinger. Overskuddet fra auktionen går til børn i Afghanistan. Fotos: © TV-avisen/Horrorcomix |
| Verdens farligste kunsttidsskrift - forbudt i 26 lande |